Om mig

Jeg er født og opvokset i Nuuk med en grønlandsk mor og dansk far. Jeg er fra en generation hvor vi kun snakkede dansk og jeg gik i dansk klasse. Det var ikke unaturligt at der kun blev snakket dansk hjemme, så derfor kan jeg ikke snakke grønlandsk særlig godt.

Jeg flyttede tilbage til Nuuk som 19-årig (efter teenageårene i København), hvor jeg følte at jeg blev mødt med en masse modstand og sure miner, når jeg ikke snakkede sproget ordentligt. Det tror jeg satte en blokade i mig, i at ville lære at tale det ordentligt. Jeg ville ikke lære at tale grønlandsk, fordi andre ikke kunne være i at jeg ikke kunne det. 

Det er en gave at have flere kulturer i sig, og kan bestemt også give en splittelse i, at vide hvor jeg helt hører til og hvad der er mest ‘hjem’.

Når jeg er i Grønland er jeg dansk og når jeg er i Danmark er jeg grønlandsk.

Det er der  mange der gerne vil fortælle mig, ligesom det også har spøgt i mit indre.

Gaven er selvfølgelig også at det giver mig en god kulturforståelse, og et indblik i at der kan være forskel på hvordan min klient ser verden, og at den er lige så valid som jeg selv ser den.

Efter nogle hårde år hvor min datter blev syg med epilepsi i 2017, flyttede vi til Danmark i 2019 for at høre under det danske sundhedsvæsen. Det blev nogle udfordrende første år hernede, eftersom det er svært for en 12-årig at flytte land, kultur og væk fra familie, der blev boende deroppe.